Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 160
Scan 160
Nordisk musik-lexikon, 1888
18 lines. Read by computer on 12 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1saaledes fremkaldte historiske Studier affødte følgende Samlinger af ældre Compositioner: Collectio operum musicorum Batavorum saeculi XVI (12 Bind); Musica sacra XVI, XVII saeculorum (13 Bind); Collection de compositions pour l'orgue des XVI, XVII, XVIII siècles (6 Leveringer) og Cantica sacra (16.—18. Aarh. 2 Bind). Samtidig havde han forskjellige Stillinger som Regens chori (Hedwigskirken) og Sanglærer. 1844 stiftede han med H. Küster og Th. Kullak »Berliner Tonkünstlerverein« og blev Kgl. Musikdirecteur. Senere udnævntes han til Medlem af Academiet, til Professor og Senatsmedlem i Academiet. Han har componeret Messer, Cantater, Chorverker, Musik til »Frøerne« af Aristophanes og til »Elektra« af Sophokles. I Selskabet for Musikforskning er han Formand.
3Commodo (ital. ogsaa comodo), bekvem; a suo c. efter Behag.
5Compère, Loyst, berømt nederlandsk Contrapunktist, død 16. Aug. 1518 som Canonicus i St. Quentin. Kun enkelte Motetter af ham ere opbevarede.
7Componere (lat.), sammensætte, bruges i Musiksproget om Sammensætningen af Tonestykker efter Tonekunstens grammatikalske og æsthetiske Regler.
9Componist (fransk compositeur, ital. compositore), Tonesætter, Tonedigter, den, som componerer.
11Composition, Sammensætning, kaldes i Musiken baade den Kunst at componere, at affatte nye Tonestykker, og det componerede Værk selv. Compositionslære er Indbegrebet af alle de Regler, der ligge til Grund for et Musikstykke, et Toneværks grammatikalske og æsthetiske Sammensætning. Ofte menes dermed fortrinsvis Harmonilæren med alle dens Forgreninger, Rhythnik, Metrik, Accord- og Stemmefering, Contrapunkt, Kanon og Fuga.
13Con (ital.), med, bliver i Forbindelse med Artiklen til col og colla. En Mængde Foredragsbetygelser bestaa af con med et Substantiv f. Ex. con abbandono, med Hengivelse, sjælfuld. De øvrige bedes søgte under vedkommende Substantiv.
15Concentus, Sammenklang, Harmoni, se Accentus.
17Concert (fraansk, paa Ital. concerto af lat. concertare, kappes, indlade sig i Væddestrud), en offentlig eller privat Opsætelse for en større Tilhørerkreds af Musikværker i en Sal, en Kirke eller i det Frie, ved Solister, Kor eller Orkester. C. er ogsaa Benævnelse paa et større Musikstykke for et Soloinstrument, i Reglen med Orchesterledsagelse, hvorved der gives Solisten Lejlighed til at vise sin Virtuositet, sin techniske og kunstneriske Overlegenhed (Claverconcert, Violinconcert osv.). Formen er den samme som Sonatens eller Symphonien med de af Stykkets Formaal følgende Modificationer. En Compositionsform, der nu næsten er gaaet af Brug, som gav flere Sangstemmer eller Instrumenter Lejlighed til at optræde rivaliserende som Hovedstemmer, er egentlig Oprindelsen til Navnet C., »Væddekamp«. Den ældste Slags Concerter i denne Betydning er Kirkeconcerterne (Concerti ecclesiastici eller da chiesa), som stamme fra Viadana (omtr. 1600), Motetter for 1, 2, 3 og 4 Sangstemmer med Orgelbas. Disse næaede den højeste Uddannelse i J. S. Bach's Cantater, der altid af ham kaldtes Concerti, og som paa Grund af deres concerterende Stil (afset fra de indlagte Choraler) med fuld Ret bære Navnet. Kammerconcerten (Concerto da camera) op-
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.