Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 254
Scan 254
Nordisk musik-lexikon, 1888
12 lines. Read by computer on 12 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Franz, Robert, f. 28. Juni 1815 i Halle, berømt »Liedercomponist« og fremragende Musiker, opnaaede først 1835 efter Modstand i Hjemmet at faae grundig Musikundervisning et Par Aar hos Fr. Schneider i Dessau. Atter i Halle uden at kunne faae nogen Ansættelse fordybede han sig i Studiet af Håndel og Bach, hvis Værker han siden ved en udmærket Bearbejdelse af den instrumentale Del skulde bidrage til at gjøre tilgjængeligere for Nutiden. Om sider blev han Organist, Dirigent for Sangacademiet i Halle og Universitetsmusikdirecteur. 1843 udkom det første Hefte af hans Sange, som baade Schumann og Liszt strax vurderede efter Fortjeneste, og snart fulgte flere Hefter, der anviste F. Plads som en meget betydelig Lyriker, der forenede en schumannsk Romantik med en contrapunktisk Sættemaade, der røbede den store Beundrer og Kjender af Bach. Henimod 300 Romancer og Sange, Den 117. Psalm for Dobbeltchor, et Kyrie for Chor og Soli, Mandschor- og blandede Chorsange udgjorde F's Compositioner. Hans værdifulde Bearbejdelser omfattede »Matthäus-Passion«, »Magnificat«, »Trauerode«, 10 Cantater og mange Arier og Duetter af Bach; L'allegro, il penseroso ed il moderato, »Jubilate« og endel Operaarier og Duetter af Håndel, fremdeles Astorgas Stabat mater og Durantes Magnificat. — En Tunghærighed, der begyndte 1841, og Nerveldelser, der indfandt sig 1853, nødte ham tilsidst til at nedlægge sine Embeder 1868. Liszt, Joachim og Fru Helene Magnus i Berlin antog sig den haardt trængte Familiefaders Sag og foranstaltede i 1872 en Række Concerter i Ungarn, Tydskland og England, hvorved en Kapital af c. 30,000 Thaler til vejebragtes og skjænkedes ham som Æresgave. Skrifter om F. og hans Betydning haves af Liszt, Ambros, Jul. Schäffer og Flere. Hans Hustru har som Maria Hinrichs gjort sig bekjendt ved Udgivelsen af nogle Hefter Sange, der vidne om Talent.
3Fredon (fransk), kort Roulade, Trille.
5Freiberg, Otto, f. 26. April 1846 i Naumburg, 1860—63 Elev af Conservatoriet i Leipzig, 1865 Violinist i Hoforchestret i Carlsruhe, 1880 Universitetsmusikdirecteur i Marburg, har compone ret flere Vocalsager.
7Frescobaldi, Girolamo, f. i Ferrara (Angivelserne om hans Fødsels- og Dødsaar gaae ikke udover 1580—1654), Elev af Francesco Milleville, gik derpaa for at uddanne sig videre til Nederl andene og udgav i Antwerpen sit første Værk (5stemm. Madrigaler 1608). 1615 blev han Organist ved Peterskirken i Rom. Han var ikke alene en stor Orgelvirtuos (hans første Optræden i Peterskirken havde samlet 30,000 Mennesker) men tillige en af de betydeligste Componister paa den Tid, navnlig for Orgel, og Fugaen fik ved ham en væsentlig Udvikling. Hos Fétis, Walther og Gerber findes Fortegnelse over F's Værker (Fantasier, Canzoner, Ricercari [Præludier], Toccataer m. m.). Froberger, Kerl og andre Berømtheder vare blandt hans Elever.
9Freudenberg, Carl Gottlieb, f. 15. Jan. 1797 i Sipta (Schlesien), død 13. April 1869, uddannedes i Berlin af Zelter og Klein, blev 1827 Organist i Breslau, var en udmærket Orgelspiller og skrev Claver- og Orgelsager, Chorsager og Memoirer, der udkom efter hans Død (»Aus dem Tagebuche eines Organisten«).
11Freudenberg, Wilhelm, f. 1838 ved Neuwied, lidt nord for
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.