Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 359
Scan 359
Nordisk musik-lexikon, 1888
7 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1tige for Musikforskerne. H. componeerede ogsaa Sonater for Claver, Sange m. m.
3Herbeck, Johann, f. 25. Dec. 1831 i Wien, død 28. Oct. 1877 smst., var Søn af en fattig Skræder, kom fra Almueskolen til et Gymnasium i Nedreøsterrig, hvor han blev anvendt som Sopransolist. Hellmesberger skaffede ham et Par Aar i Sommerferien Undervisning i Musiktheori i Wien, men forøvrigt var han Autodidakt. 1847 kom han til Wien for at absolvere Gymnasalexamen, hvorefter han 1849 ved Universitetet begyndte at studere Jura, medens han levede af at undervise i Musik. 1852 opgav han Retsstudierne og blev Regens chori ved en Kirke, hvilken Stilling han dog mistede 1854, men 1856 valgte »Wiener Männergesangverein«, af hvilken han var Medlem, ham til Chormester. Som Dirigent for denne Forening, hvis store Anseelse for en ikke ringe Del er H.'s Fortjeneste, gjorde han sig meget fordelagtig bekjendt, bl. A. ved at fremdrage Schubert's Chorcompositioner. 1858 betroede »Die Gesellschaft der Musikfreunde« ham at danne en Forening af blandede Stemmer, og samtidig udnævntes han til Chorsanglærer ved Conservatoriet. Denne Stilling fratrådte han dog 1859, idet han udnævntes til Selskabets artistiske Directeur (Dirigent for »Die Gesellschaftsconcerte«). Her viste han sig atter som en udmærket Leder ved Opførelsen af nyere Værker (Berlioz, Liszt), og 1866 udnævntes han til første Hofcapelmester eller Dirigent for Kirkemusiken og Hofkapellet. 1869 blev han tillige første Capelmester ved Hofoperaen, for hvilken Kejseren sidst i 1870 endog gjorde ham til Directeur. I de fem Aar til 1875, da han paa Grund af Intriger søgte sin Afsked, forøgede han Repertoiret med en Række nye Værker (»Mignon«, »Mestersangerne«, »Feramors«, »Alda«, »Dronningen af Saba«, »Der Widerspenstigen Zähmung«, Schumann's »Genoveva« og »Manfred« osv.). »Gesellschaft der Musikfreunde« modtog med aabne Arme atter H. som sin Dirigent. Som Componist har H. især havt Held med sine Chorsange. Hans Kvartetter for Mandstemmer have opnaaet stor Udbredelse (»Volkslieder aus Kärnthen«, »Im Wald« med Hornkvartet, »Wanderlust«, »Maienzeit« osv.), nogle af dem (»Landsknecht«, »Waldscene«) ere med Orchester. Desuden haves af H. Kirkemusik (to Messer m. m.), Symphonier, Ouverturer, »Symphonische Variationen« og »Tanzmomente« for Orchester, en Strygekvartet m. m. one of two readings
4Herbeck, Johann, f. 25. Dec. 1831 i Wien, død 28. Oct. 1877 smst., var Søn af en fattig Skræder, kom fra Almueskolen til et Gymnasium i Nedreøsterrig, hvor han blev anvendt som Sopransolist. Hellmesberger skaffede ham et Par Aar i Sommerferien Undervisning i Musiktheori i Wien, men forøvrigt var han Autodidakt. 1847 kom han til Wien for at absolvere Gymnasalexamen, hvorefter han 1849 ved Universitetet begyndte at studere Jura, medens han levede af at undervise i Musik. 1852 opgav han Retsstudierne og blev Regens chori ved en Kirke, hvilken Stilling han dog mistede 1854, men 1856 valgte »Wiener Männergesangverein«, af hvilken han var Medlem, ham til Chormester. Som Dirigent for denne Forening, hvis store Anseelse for en ikke ringe Del er H.'s Fortjeneste, gjorde han sig meget fordelagtig bekjendt, bl. A. ved at fremdrage Schubert's Chorcompositioner. 1858 betroede »Die Gesellschaft der Musikfreunde« ham at danne en Forening af blandede Stemmer, og samtidig udnævntes han til Chorsanglærer ved Conservatoriet. Denne Stilling fratrådte han dog 1859, idet han udnævntes til Selskabets artistiske Directeur (Dirigent for »Die Gesellschaftsconcerte«). Her viste han sig atter som en udmærket Leder ved Opførelsen af nyere Værker (Berlioz, Liszt), og 1866 udnævntes han til første Hofcapelmester eller Dirigent for Kirkemusiken og Hofkapellet. 1869 blev han tillige første Capelmester ved Hofoperaen, for hvilken Kejseren sidst i 1870 endog gjorde ham til Directeur. I de fem Aar til 1875, da han paa Grund af Intriger søgte sin Afsked, forøgede han Repertoiret med en Række nye Værker (»Mignon«, »Mestersangerne«, »Feramors«, »Alda«, »Dronningen af Saba«, »Der Widerspenstigen Zähmung«, Schumann's »Genoveva« og »Manfred« osv.). »Gesellschaft der Musikfreunde« modtog med aabne Arme atter H. som sin Dirigent. Som Componist har H. især havt Held med sine Chorsange. Hans Kvartetter for Mandstemmer have opnaaet stor Udbredelse (»Volkslieder aus Kärnthens«, »Im Wald« med Hornkvartet, »Wanderlust«, »Maienzeit« osv.), nogle af dem (»Landsknecht«, »Waldscene«) ere med Orchester. Desuden haves af H. Kirkemusik (to Messer m. m.), Symphonier, Ouverturer, »Symphonische Variationen« og »Tanzmomente« for Orchester, en Strygekvartet m. m. one of two readings
6Hering, 1) Carl Gottlieb, f. 25. Oct 1765 i Schandau i Sachsen, død 3. Jan. 1853 som Lærer ved en offentlig Skole i Zittau, udgav en Mængde Hjælpemidler (1796—1820), baade ved den praktiske og theoretiske Musikundervisning, Choralbøger, instructive Claversager m. m. — 2) Hans Søn Carl Eduard, f. 13. Mai 1809 i Oschatz, død 25. Nov. 1879 som Organist m. m. i Bautzen, componeerede Oratorier, en Messe og to Operaer. I Trykken udkom af hans Ting Claverstykker, Sange, Chorsange, »Buch der Harmonie« (1861), Choralsangbog for Skoler osv. — 3) Carl Friedr. Aug., f. 2. Sept. 1819 i Berlin, hvor han nogen Tid havde været Violinist i det kgl. Capel, da han 1851 stiftede et Musikinstitut, som han ledede, indtil han 1867 blev kgl. Musikdirecteur. En Mængde Compositioner af forskellig Art haves af ham, saasom Symphonier, Ouverturer, Blæsekvintetter, Strygekvartetter, Violin-, Claversager, Messer, Psalmer, Sange, Chorsange. En Wrangel-Marsch blev meget po-
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.