Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 405
Scan 405
Nordisk musik-lexikon, 1888
4 lines. Read by computer on 12 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1smukke Frugter. 1856 forsøgte J. sig med Held paa Kunstrejser i Rusland som Pianist, 1857 var han Theatercapelmester i Glogau og Posen, og 1858 kom han med et tydsk Operaselskab til Kjøbenhavn, hvor han søgte Vejledning hos Gade og gjorde Bekjendtskab med J. P. E. Hartmann, Løvenskjold og andre danske Kunstnere, der iblandt Violoncelvirtuosen Kellermann, med hvem han gjorde flere skandinaviske Concertrejser. 1860 vendte J. hjem til Königsberg, hvor han som Componist og Lærer opnæaede høj Anseelse. 1866—68 var han Lærer ved den af Tausig aabnede Skole for det højere Claverspil i Berlin, men da den Sygdom, der endte hans Liv, allerede her begyndte at vise sig, rejste han først til Dresden, saa til Graz og efterat have besøgt Italien, Ems, Meran, Schweiz og mange andre Steder 1875 til Baden-Baden, hvor den tiltagende Brystsvaghed endte hans Dage. Med større Ret end Rob. Franz synes J. at kunne betegnes som Schumann's nærmeste Arvetager, hvad Romance- eller »Lieder«-Compositionen angaaer, uden at man derfor kan bebrejde ham Efterligning. Følelsens Sandhed og Inderlighed, Digtets Gjennfødsel i Melodien er jo ikke noget, der kan efterlignes. De mange Hefter Sange af J. lige fra Op. 1 til det sidste Opus 64 gjemme en sjelden Skat af poetisk-musikalsk Følelse. De fleste Hefter bære den simple Titel »6 Lieder« (Op. 1), »Sv Lieder« (Op. 11) osv. Af og til danner et Hefte en Cyclus under en fælles Titel, saaledes Dolorosa (Chamissos »Thränen«, Op. 30), Gaudamus (12 Digte af Scheffel, Op. 40); to Hefter indeholde hver syv Sange »aus dem Spanischen Liederbuch von Geibel und Heyse« (Op. 4 og 21), Op. 13 er »Liebeslieder, seiner Braut zugeeignet«, Op. 34 er »Alt Heidelberg, Du feine«, »Romanzen und Balladen von Hamerling« er Op. 41 osv. Ogsaa haves af J. nogle Hefter flerstemmige Sange og Chorsange (Op. 10 »Gesang der Nonnen« for Sopransolo, Damechor, to Horn, Harpe eller Claver, tilegnet J. P. E. Hartmann og N. W. Gade; Op. 26, »Jephitas Tochter« for Soli, Chor, Orch.; Op. 28 og Op. 29, hvert 8 Sange for S., A., T., B.; Op. 54, »Donald Caird« for Baryton, Chor, Orch.; Op. 63, »3 Lieder« for Damechor). Som Clavercomponist indtager J. ogsaa en fremragende Plads med »Innere Stimmen«, Op. 2, tilegnet N. W. Gade; »Wanderbilder«, Op. 17; Op. 18, 19, 20, forskjellige mindre Stykker; Sonate, Fis-moll, Op. 25, tilegnet Joh. Brahms; Op. 31, Trois valses; 25 Etuder, Op. 32; Op. 36—38, 42, samt »Idyllen«, Op. 43; »Eroticon«, Op. 44; Op. 46, 47, 48, 56 (Scènes carnavalesques); fremdeles de firkændige Op. 45 (»Hochzeitsmusik«), Op. 59 (»Abendmusik«), Op. 60 (»Lebensbilder«), Op. 62 (»Silhouetten«) og hans sidste Værk Op. 65 (To Stykker). For Orchester skrev J. »Der Gang nach Emmaus, geistliches Tonstück« og en efterladt Concertouverture.
3Jensen, Christian, f. 10. Sept. 1845 i Kjøbenhavn, havde fra 1856 Capelmusikus Koch og efter dennes Død 1861 i flere Aar Kammermusikus Schjørring til Lærer i Violinspil. Som Orchester-violinist fra 1860 i forskjellige Theatre og i Tivoli saaes J.-snart paa første Plads, og fra 1874 har han været Musikdirecteur i Morskabs-theatret, paa Klampenborg, Skodborg, i Etablissement »National« og andre Steder. J. er tillige meget bekjendt og yndet som Dandsecomponist (omtr. 250 Numre).
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.