Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 457
Scan 457
Nordisk musik-lexikon, 1888
10 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1af sjelden Skjønhed. Nu kom Iveren, og gjentagne Gange løb L. bort fra Conservatoriet for at forsøge sig paa Scenen. Omsider udløb Skoletiden 1812, og L. begyndte som Basbuffo paa San Carlino i Neapel, kom 1813 til Operaen i Messina og derfra til Palermo, blev Publicums erklaerede Yndling, engageredes 1817 ved La Scala i Maïland, fejrede her, i Venedig og Wien store Triumphere, og næaede sin Berømmelses Højdepunkt, da han 1830 kom til Paris. Herfra besøgte han jevnlig London, gjorde endnu 1852 Furore i St. Petersborg, men trak sig derefter tilbage. Stemmens sjeldne Skjønhed og fuldendte Uddannelse i Forbindelse med et ægte musikalsk og dramatisk Foredrag gjorde L. til en af de største Sangere, Aarhundredet har frembragt, og en med Aarene større og større Corpulence beherskede han paa en saadan Maade, at han endog i Bevægelighed og Lethed ikke stod tilbage for Nogensomhelst i Leporellos Rolle. En Méthode de chant og nogle Solfeggiar af L. ere værdifulde Hjælpemidler ved Undervisningen i Sang. one of two readings
2af sjelden Skjønhed. Nu kom Iveren, og gjentagne Gange løb L. bort fra Conservatoriet for at forsøge sig paa Scenen. Omsider udløb Skoletiden 1812, og L. begyndte som Basbuffo paa San Carlino i Neapel, kom 1813 til Operaen i Messina og derfra til Palermo, blev Publicums erklærede Yndling, engageredes 1817 ved La Scala i Maïland, fejrede her, i Venedig og Wien store Triumphere, og næaede sin Berømmelses Højdepunkt, da han 1830 kom til Paris. Herfra besøgte han jevnlig London, gjorde endnu 1852 Furore i St. Petersborg, men trak sig derefter tilbage. Stemmens sjeldne Skjønhed og fuldendte Uddannelse i Forbindelse med et ægte musikalsk og dramatisk Foredrag gjorde L. til en af de største Sangere, Aarhundredet har frembragt, og en med Aarene større og større Corpulence beherskede han paa en saadan Maade, at han endog i Bevægelighed og Lethed ikke stod tilbage for Nogensomhelst i Leporellos Rolle. En Méthode de chant og nogle Solfeggiar af L. ere værdifulde Hjælpemidler ved Undervisningen i Sang. one of two readings
4Labor, Joseph, f. 29. Juni 1842 i Böhmen, blind Claver- og Orgelvirtuos, Elev af Conservatoriet i Wien, optraadte 1863 som Pianist i Wien og gjorde dernæst Concertrejser (Hannover, Bryssel, London, Leipzig, Moskov). Compositioner af L. ere en Claverkvintet, en Claverkvartet, Claverstykker, Sange, et Pater noster for Chor og Orchester, et kanonisk Ave Maria for to Damestemmer.
6Laborde, Jean Benjamin de, f. 15. Sept. 1734, Elev af Dauvergne og Rameau, Kammerherre hos Ludvig XV, senere Generalforpagter, guillotineret i Paris 22. Juli 1794, skrev flere komiske Operaer, Chansons samt Essai sur la musique ancienne et moderne (1780, 4 Bind), Mémorie sur les proportions musicales etc., Supplement til hans Essai, samt Mémories historiques sur Raoul (Regnault) de Coucy, begge fra 1781.
8Lachner, 1) Franz, f. 2. April 1804 i Rain i Øvrebayern, fik til 1815 Musikundervisning af Faderen, der var Organist, hvorefter han, bestemt for videnskabelige Studier, besøgte Gymnasiet i Neuburg ved Donau til 1819. I München beskæftigede L. sig 1820—21 dog mest med Musik, underviste og studerede hos Capelmester Ett. 1822 rejste han til Wien, der længe havde været hans Ønskers Maal, fik en Ansættelse som Organist ved den protestantiske Kirke, blev en god Ven af Franz Schubert og forestillet for Beethoven. 1826 blev L. anden og 1828 første Capelmester ved Kärntnerthor-Theater, hvorfra han 1834 gik i samme Stilling til Mannheim. Paa Vejen bragte han i München sin Symphoni i D-moll til Opførelse, blev engageret som Hofcapelmester, men kunde ikke tiltræde Pladsen før 1836. Som Dirigent i Hofoperaen, for Hofcapellets kirkelige Opførelser og det kgl. Akademis Koncerter viste L. stor Iver og Dygtighed, medens han dog stadig foregæde Musikliteraturen med værdifulde Værker. Ogsaa ledede han Musikfesterne i München 1854 og 1863, i Aachen 1861 og 1870 m. m. Men skjøndt man allerede 1852 ogsaa havde sagt at binde L. til München ved at udnævne ham til Generalmusikdirecteur, varede det ikke længe, før Wagnerdyrkelsen, hvormed han aldeles ikke sympathiserede, begyndte at gjøre ham hans Stilling mindre behagelig, saa at han 1865 endog ansøgte om Pensionering, som han ogsaa opnaaede 1868, efterat han i et Par Aar havde været fritaget for Tjeneste. Af hans henved 200 Værker have særlig hans 8 Orchester- one of two readings
9Lachner, 1) Franz, f. 2. April 1804 i Rain i Øvrebayern, fik til 1815 Musikundervisning af Faderen, der var Organist, hvorefter han, bestemt for videnskabelige Studier, besøgte Gymnasiet i Neuburg ved Donau til 1819. I München beskæftigede L. sig 1820—21 dog mest med Musik, underviste og studerede hos Capelmester Ett. 1822 rejste han til Wien, der længe havde været hans Ønskers Maal, fik en Ansættelse som Organist ved den protestantiske Kirke, blev en god Ven af Franz Schubert og forestillet for Beethoven. 1826 blev L. anden og 1828 første Capelmester ved Kärntnerthor-Theater, hvorfra han 1834 gik i samme Stilling til Mannheim. Paa Vejen bragte han i München sin Symphoni i D-moll til Opførelse, blev engageret som Hofcapelmester, men kunde ikke tiltræde Pladsen før 1836. Som Dirigent i Hofoperaen, for Hofcapellets kirkelige Opførelser og det kgl. Akademis Koncerter viste L. stor Iver og Dygtighed, medens han dog stadig foregæde Musikliteraturen med værdifulde Værker. Ogsaa ledede han Musikfesterne i München 1854 og 1863, i Aachen 1861 og 1870 m. m. Men skjønt man allerede 1852 ogsaa havde sagt at binde L. til München ved at udnævne ham til Generalmusikdirecteur, varede det ikke længe, før Wagnerdyrkelsen, hvormed han aldeles ikke sympathiserede, begyndte at gjøre ham hans Stilling mindre behagelig, saa at han 1865 endog ansøgte om Pensionering, som han ogsaa opnaaede 1868, efterat han i et Par Aar havde været fritaget for Tjeneste. Af hans henved 200 Værker have særlig hans 8 Orchester- one of two readings
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.