Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 480
Scan 480
Nordisk musik-lexikon, 1888
14 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1i Berlin, hvor en i Gossec's Opera Toinon et Toinette af L. indlagt Uvejrsscene indbragte ham en Gulddase, fyldt med Frederiksd'or er og Udnævnelse til anden Capelmester af Frederik den Store. 1775 besøgte han Warschau, hvorfra han vendte hjem til Paris, udgav sig for Elev af Gluck, hvem han beundrede, fik 1782 sin Opera i tre Acter Electre opført, viste dog heri saa ringe Aandsslægtskab med Gluck, at denne offentlig fralagde sig alt Bekjendtskab med L., da Kritikken benyttede Operaen til at angribe Glucks Retning. Nu skrev L. som for at hævne sig en Opera i Piccini's og Sacchini's Stil, Phèdre, der 1786 gjorde megen Lykke. Foruden denne og en anden, Néphit, som 1789 gjorde endnu større Lykke, saa at L. blev fremkaldt, hvilket hidtil var uhørt i Paris, skrev han en halv Snes, tildels med Held opførte Operaer. — En Søn Gabriel L., f. 1772 i Berlin, død 1815 i Paris, skrev ogsaa enkelte Operaer, levède som Claverlærer og skrev tillige Claversager, men uden videre Betydning. one of two readings
2i Berlin, hvor en i Gossec's Opera Toinon et Toinette af L. indlagt Uvejrsscene indbragte ham en Gulddase, fyldt med Frederiksd'orer og Udnævnelse til anden Capelmester af Frederik den Store. 1775 besøgte han Warschau, hvorfra han vendte hjem til Paris, udgav sig for Elev af Gluck, hvem han beundrede, fik 1782 sin Opera i tre Acter Electre opført, viste dog heri saa ringe Aandsslægtskab med Gluck, at denne offentlig fralagde sig alt Bekjendtskab med L., da Kritikken benyttede Operaen til at angribe Glucks Retning. Nu skrev L. som for at hævne sig en Opera i Piccini's og Sacchini's Stil, Phèdre, der 1786 gjorde megen Lykke. Foruden denne og en anden, Néphit, som 1789 gjorde endnu større Lykke, saa at L. blev fremkaldt, hvilket hidtil var uhørt i Paris, skrev han en halv Snes, tildels med Held opførte Operaer. — En Søn Gabriel L., f. 1772 i Berlin, død 1815 i Paris, skrev ogsaa enkelte Operaer, levède som Claverlærer og skrev tillige Claversager, men uden videre Betydning. one of two readings
4Lenepeveu, Charles, f. i Rouen 4. Oct. 1840, Elev af Conservatoriet i Paris, opnåede 1865 Prix de Rome og debuterede efter Hjemkomsten fra Italien med en komisk Opera i tre Acter Le Florentin 1874, som ved en Concurrence 1869 havde taget den udsatte Præmie. Et Requiem af L. opførtes første Gang i Bordeaux 1871, en Opera Vellida, som var færdig i 1875, opførtes i London 1882. Mindre Compositioner, deriblandt flere smukke Romancer, have fundet megen Udbredelse (La jeune Captive, Chant du crépuscule osv.).
6Lentando (ogsaa. slentando, ital.) har omtrent samme Betydning som det mere brugte rallentando, langsommere og langsommere, slæbende.
8Lento (ital.), langsomt, omtrent ensbetydende med Largo. Non.lento, ikke slæbende.
10Lenz, Wilhelm von, f. 1804, død 31. Jan. 1883 i Petersborg, russisk Statsraad, gjorde mange Rejser og skrev Beethoven et ses trois styles, 2 Bind, 1853—55, fremdeles »Beethoven, eine Kunststudie«, 5 Bind, 1855—60, hvoraf de tre sidste Bind ogsaa ere udkomne særskilt 1860 som »Kritischer Katalog der sämtlichen Werke nebst Analysen derselben« etc. og første Bind (2. Oplag 1879) som »Beethoven, eine Biographie«. Ogsaa haves af L. »Die grossen Pianoforte-virtuosen unserer Zeit« (1872, om Liszt, Chopin, Tausig, Henselt). Bøgerne om Beethoven ere mere en Frugt af varm Beundring end af streng Forskning, saa at de have mindre Betydning i musikhistorisk Henseende. De ere derimod skikkede til at vække Forstaæelse af Beethovens kunstneriske Ejendommelighed og Storheden af hans Geni. one of two readings
11Lenz, Wilhelm von, f. 1804, død 31. Jan. 1883 i Petersborg, russisk Statsraad, gjorde mange Rejser og skrev Beethoven et ses trois styles, 2 Bind, 1853—55, fremdeles »Beethoven, eine Kunststudie«, 5 Bind, 1855—60, hvoraf de tre sidste Bind ogsaa ere udkomne særskilt 1860 som »Kritischer Katalog der sämtlichen Werke nebst Analysen derselben« etc. og første Bind (2. Oplag 1879) som »Beethoven, eine Biographie«. Ogsaa haves af L. »Die grossen Pianoforte-virtuosen unserer Zeit« (1872, om Liszt, Chopin, Tausig, Henselt). Bøgerne om Beethoven ere mere en Frugt af varm Beundring end af strengh Forskning, saa at de have mindre Betydning i musikhistorisk Henseende. De ere derimod skikkede til at vække Forstaæelse af Beethovens kunstneriske Ejendommelighed og Storheden af hans Geni. one of two readings
13Leo, Leonardo, f. i det Neapolitanske 1694, død 1744 eller 1746 i Neapel, hvor han i Conservatorio della Pietà var Elev af A. Scarlatti og Fago. Efter dernæst at have studeret videre hos Pitoni i Rom blev L. ansat som Lærer ved det nævnte Conservatorium, 1716 tillige som kongelig Capelorganist og Aaret efter som Kirkecapelmester ved Santa Maria della Solitaria. Han døde aldeles uventet af et Slagtilfælde, medens han sad ved Claveret. L. er en af den neapolitanske Skoles mest fremragende Repræsentanter, Stiftere og Lærere. Blandt hans Elever vare Jomelli og Piccini. Listen over hans dramatiske Compositioner indeholder 42 Numre. Han debuterede med Operaen Sophonisbe i Neapel 1719, hans sidste Opera var Achille in Sciro (1743 i Turin). Af de hos de italienske Operacomponister gjængse Opera-
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.