Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 670
Scan 670
Nordisk musik-lexikon, 1888
12 lines. Read by computer on 9 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1isser hvad Instrumenterne i 17. Aarh. angaaer. 1. Deel er en historisk Afhandling paa Latin, 2. Deel De organographia med Instrumentafbildninger er uvurderlig for den, der vil have Begreb om den Tids Redskaber for Musikens Udøvelse, og 3. Deel, den musiktheoretiske, har ligeledes sin store Betydning. Værket haves paa de fleste større Bibliotheker.
3Psalettes eller Maitrises kaldtes de gamle Syngeskoler ved Kirkerne i Frankrig, i hvilke Discantus allerede i Middelalderen læres og indøvedes.
5Psalme (ital. Salmo, fransk Psaume, græsk Psalma af psallein, spille) kaldes Jødernes i det gamle Testamente indeholdte 150 Lovsange, hvoraf 73 tillægges David, som sang dem med Ledsagelse af et harpelignende Instrument, og hvis Navn hele Samlingen bærer. Psalmsangen gik fra den jødiske over i den christelige Cultus, først i Form af den unisone Vexelsang (Antiphoni) St. Ambrosius omplantede den fra græsk til latinsk Jordbund, hvor Responsorium tilføjedes I den nuværende katholske Kirkesang skjæler man mellem Antiphoner, Gradualer, Tractus, Halleluja, Communioner, Motetter og Vespere, som alle ere componerede til Psalmetexter. Den oprindelige Maade, hvorpaa Psalmerne bleve sungne i den christelige Kirke, var den enstemmige, den Gregorianske Sang uden Instrumenter Men denne var fra Begyndelsen af ikke, hvad man nu forstaer ved Psalmodi (Recitation uden anden Rhythmik end den af Texten fordrede), men snarere efter Omstændighed og Indhold enten en glad Jublen (med coloraturagtige, hurtige Bevægelser) eller en alvorsfuld Klage Da den flerstemmige Musik kom op (se Organum), tog den strax Kirkesangen til Indtægt, og allerede fra 12. Aarh. have vi Vidnesbyrd om 3- og 4-stemmige Bearbejdelser af Gradualer m. m. Den contrapunktiske Kunsts Blomstringstid bragte Psalmsangen af fire Stemmer uden Ledsagelse til høj Fuldkommenhed, og den romerske Skoles Efterblomsten lagde Vægt paa stort Stemmeantal (16, 24 og endnu flere). Ved Siden af gjorde sig med 16. Aarh. den ledsagede Sang af en eller flere Stemmer paany gjældende, og saaledes opstod efterhaanden vor Tids storartede Psalmecompositioner for Soli, Chor og Orchester.
7Psalter (fransk Psaullier), Psalmernes Bog i det gamle Testamente, bruges ogsaa om en Psalmsamling i Almindelighed. P. (det græske psalterion), et gammelt Strenginstrument, som spilles med et Plektron eller med Fingrene, Hebræernes Kinnor, Tydskernes Rotta, et Slags trekantet Spidsharpe.
9Psellos, Michael, frugtbar byzantinsk Forfatter fra sidste Halvdeel af 11. Aarh., levede i Constantinopel, først ved Hoftet, senere i 30 Aar tilbagevirkken. Blandt hans mange Skrifter var en Musiktractat, som Ærkebiskop Arsenius har offentliggjort i Venedig 1532, og som haves paa Tydsk i Mizler's 1736—54 udgivne Musikal. Bibliothek (i 3. Binds 2. Deel, S. 171). En anden Afhandling af P. om Musik og Rhythmik udgav Morelli, Bibliothekar ved Marcuskirken, 1785.
11Ptolemaeus, Claudius, stor græsk Astronom og Geograph i Alexandria fra første Halvdeel af 2. Aarh., har tillige skrevet et Værk i tre Dele om Musik, en af de vigtigste Kilder til Kundskab om
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.