Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 706
Scan 706
Nordisk musik-lexikon, 1888
9 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Riverso (ital.), omvendt, bruges i lignende Betydning som retro eller cancrisans til at betegne, at en Kanonstemme skal læses bagfra, navlig ved at vende op og ned paa Nodebladet.
3Rochefort, Jean Baptiste, Capelmester og Componist, f. 1746 i Paris, død 1819, blev 1775 Contrabassist i Operaorchestret, var 1780—85 fransk Operacapelmester i Cassel. Med temmelig mangelfulde Kundskaber skrev R. en halv Snee komiske Operaer, nogle Balletter og Melodramaer, som tildels med Held opførtes i Paris, hvor han atter levede efter 1785, samt 12 Quartetter og 6 Violinduetter.
5Rochlitz, Johann Friedrich, Roman- og Musikforfatter, f. 12. Febr. 1769 i Leipzig, død 16. Dec. 1842 smst., var først Theolog og havde skrevet »Charaktere interessanter Menschen«, 4 Bind, »Kleine Romane und Erzählungen«, 3 Bind, »Neue Erzählungen«, »Für ruhige Stunden« m. m., før han 1796 med »Blicke in das Gebiet der Künste und der praktischen Philosophie« og »Einige Ideen über Anwendung des guten Geschmacks« gik nærmere ind paa Kunsten. Da Breitkopf & Härtel 1798 begyndte sin »Allgemeine musikalische Zeitung« og antog R. som Redacteur, vandt han hurtig en fremragende Stilling i Musikverdenen. Til 1818 var han Redacteur og til 1835 Medarbeider af Bladet, som hurtig blev toneangivende. Haydns største Værker og Beethovens hele Compositionsvirksomhed faldt i denne Periode, og R. har Æren af at have havt en sund Opfattelse af den nye Mesters store Betydning. Fra 1805 var R. bl. A. Medlem af Gewandhausconcerternes Bestyrelse. Mest bekjendt er R. blevet ved Værket »Für Freunde der Tonkunst« i 4 Bind, 1824—32, 3de Oplag 1868, indeholdende Biographier (Ph. E. Bach, Romberg, G. E. Mara, Naumann, Faustina Hässe, Neukomm, Fesca o. A.) og Afhandlinger (Hændels »Messias« osv.) m. m. I 4de Bind findes en kort »Geschichte der Gesangsmusik«. 1838—40 udgav R. »Sammling vorzüglicher Gesangstücke i 3 Bind (I, fra Dufay til J. Gabrieli og Pratorius; II, fra Caccini til B. Marcello og Fuchs; III, fra Bach og Händel til M. Haydn og Vallotti); af hans Compositioner kjendes kun fra Samlinger af Finck og Gebhardt nogle Sange for Mandschor og den 23. Psalm »Der Herr ist mein Hirt«. Til nogle Hymner, Cantater, Oratorier (»Die letzten Dinge« af Spohr og et Par andre) og to Syngestykker digtede R. Texterne.
7Rode, Jacques Pierre Joseph, berømt fransk Violincomponist og Virtuos, f. 16. Febr. 1774 i Bordeaux, død 25. Nov. 1830 i Syd-Frankrig (Lot-et-Garonne), kom 1788 til Paris og fik Viotti til Lærer, var fra 1790 Violinist ved forskjellige Theatre, optraadte som Solist med Concerter af Viotti og blev Soloviolinist ved den store Opera. Med Sangeren Garat gjorde R. 1794 en Kunstreise gjennem Holland til Hamborg og Berlin, var alene i England, hvor han ikke gjorde den store Lykke, han var vant til, og vendte tilbage til Paris, hvor han blev Lærer ved det nylig oprettede Conservatorium og med Baillot og Kreutzer skrev den berømte Mithode de violon. R. besøgte paa sine Concertreiser ogsaa Madrid, hvor Boccherini skal have været ham behjælpelig med at instrumentere nogle af hans allerede componerede Violinconcerter. Skjønt R. 1800 var bleven Førsteconsulens Soloviolinist med 10,000 Francs i Gage, og han som Virtuos og med sin nye 7de Concert feirede Triumphen, modstod han one of two readings
8Rode, Jacques Pierre Joseph, berømt fransk Violincomponist og Virtuos, f. 16. Febr. 1774 i Bordeaux, død 25. Nov. 1830 i Syd-Frankrig (Lot-et-Garonne), kom 1788 til Paris og fik Viotti til Lærer, var fra 1790 Violinist ved forskjellige Theatre, optraadte som Solist med Concerter af Viotti og blev Soloviolinist ved den store Opera. Med Sangeren Garat gjorde R. 1794 en Kunstreise gjennem Holland til Hamborg og Berlin, var alene i England, hvor han ikke gjorde den store Lykke, han var vant til, og vendte tilbage til Paris, hvor han blev Lærer ved det nylig oprettede Conservatorium og med Baillot og Kreutzer skrev den berømte Mithode de violon. R. besøgte paa sine Concertreiser ogsaa Madrid, hvor Boccherini skal have været ham behjælpelig med at instrumentere nogle af hans allerede componerede Violinconcerter. Skjønt R. 1800 var bleven Førsteconsulens Soloviolinist med 10,000 Francs i Gage, og han som Virtuos og med sin nye 7de Concert feirede Triumph, modstod han one of two readings
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.