Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 315
Scan 315
Nordisk musik-lexikon, 1888
6 lines. Read by computer on 12 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Chr.) indførte foruden det hidtil alene brugte dakylyiske Hexameter mere folkelige lyriske Rhythmer (Jamber) og skal ligesom Lyrikeren Alkaios, Digterinden Sappho og Flere have udøvet Indflydelse paa Compositionen i denne Udviklingsperiode. Plutarch regner i sin dialogisk affattede Musikhistorie den nyere Musiks Periode fra Thaletas (670 f. Chr.), som opfandt de spartanske Chordandse (Gymno pædier), og fra Sakadas. En større Udfoldelse af Midler næaede den græske Musik i Tragedien, der paa en lignende Maade som det moderne Musikdrama forenede Digtekunst, Musik og Skuespilkunst. I det Mindste bleve Choren fuldstændig sungne, men ogsaa flere Monologer vare satte i Musik. Desværre har man hidtil ikke fundet nogensomhelst gammel Tragediemusik, saa at det er umuligt at have nogen virkelig Forestilling om dens Beskaffenhed.
3Af de mange musikhistoriske Tractater, der haves af græske Forfattere, er den ældste og tillige en af de interessanteste det 19. Capitel af Aristoteles's (død 322 f. Chr.) »Problemer«. Hans Elev Aristoxenos er den betydeligste af alle os bekendte græske Musiktheoretikere. Desværre ere mange af hans Værker (om Harmonik og Rhythmik) gaat tabt, men et Udtog af dem er under Euklid's Navn bevaret, medens en Intervallære (Strengedeling) rimeligvis hiderører fra Mathematikeren Euklid selv. Det nævnte Skrift af Plutarch er fra første Aarh. efter Christus. Fra 2. Aarh. haves Skrifter af Pythagoræeren Cl. Ptolemæos, Arist. Quintilianus, Gaudentios, Bacchios, Theo fra Smyrna, Nikomachos, fra 3. Aarh. af Porphyrios (Commentar til Ptolemæos) og Scalatabeller af Alypios. Fra 11. Aarh. haves en Tractat og en Afhandling om Rhythmik af Psellos, og de sidste græske Musikforfattere ere Bryennios (Harmonik) og Barlaam (Commentar til Ptolemæos), begge fra første Halvdel af 14. Aarh. En klassisk latinsk Bearbejdelse af den græske Musiklære er et Værk af Boëtius (De musica, i 5 Bøger), en romersk Adelsmand, som den østgothiske Konge Theodorich lod henrette Aar 524 paa Mistanke om, at Boëtius, der længe havde været hans Raadgiver og nydt hans Tillid, skulde staa i forræderisk Forhold til det byzantinske Hof. Hvad Middelalderen vidste om græsk Musik, vidste den fra Boëtius, der forøvrigt var Pythagoræer, Modstander af Aristoxenos's Anskuelse. De musica, som haves i Manuscript paa flere Bibliotheker, haves ogsaa trykt fra Slutningen af 15. Aarh. og paa Tydsk af O. Paul (Leipzig 1872). En god Textudgave af Aristoxenos haves af P. Marquard (1868). Om et Par ubetydelige Rester af gammelgræsk praktisk Musik giver Friedrich Bellermann (se denne) Oplysning i sit Skrift Anonymi scriptio etc.
5Grøndahl, Agathe Ursula, født Backer, norsk Pianistinde og Componistinde, f. 1. Dec. 1847 i Holmestrand, fik i Christiania tidlig Undervisning i Claverspil af O. Winter-Hjelm og Halfdan Kjerulf, uddannes fra 1866 videre paa Kullak's Conservatorium i Berlin. Efter tre Aars Studietid besøgte hun Hjemmet og viste sig i Christiania i Concerter som en færdig Kunsterinde. 1871 optraadte hun med Held i Gewandhaus i Leipzig, besøgte Italien, studerede i Florents hos Hans von Bülow og derefter i Weimar hos Liszt (1873). Senere har hun med stort Held optraadt i Kjøbenhavn (i Musikkforeningen og i en egen Concert), i Stockholm og flere af Nordens Stæder, særlig i sit Hjem, Christiania. Syv Hester Sange (»Til mit Hjertes Dronning«, »Agnes, min dejlige Sommerfugl« og
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.