Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 316
Scan 316
Nordisk musik-lexikon, 1888
10 lines. Read by computer on 9 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1mange andre) og nogle Claverstykker vidne om et smukt Compositionstalent. 1875 ægtede hun Olavus Andreas G., f. 6. Nov. 1847 i Christiania, Student 1866. Han uddannede sig fra 1870 i tre Aar som Musiker ved Conservatoriet i Leipzig og særlig som Sanger fra 1873 hos Prof. Lindhult i Cøln og har senere levet i Christiania som Lærer i Sang og Leder af forskjellige Choropførelser. Han har componeret nogle firstemmige Mandssange samt »Foran Sydens Kloster« for Soli, Chor og Orchester.
3Grønland, Johann Friedrich, f. c. 1760 i Slesvig, død i Nov. 1834 i Altona som Musiklærer og Organist, studerede 1780—82 ved Universitetet i Kiel, hvor han i Omgang med Prof. C. F. Cramer og Kunzen fik større og større Interesse for Musiken, hvori han bragte det saa vidt, at han componerede Sange, Cantater m. m., der ikke var uden Værdi, og hvoraf Et og Andet hørtes i kjøbenhavnske Concerter i Aarene 1790—1800. Han var tillige en ivrig Medarbejder af Cramers »Magasin for Musik« (1783—89), var nogen Tid ansat i det tyske Cancelli i Kjøbenhavn og derefter Directeur for den kgl. Porcellænsfabrik.
5Guadagni, Gaetano, en af de berømteste Castratsangere (Contraalt) i det 18. Aarh., f. omt. 1725 i Lodi, død 1797 i Padua, meget rig og højt anset baade som Kunstner og Menneske. Han begyndte i Parma 1747, optraadte 1754 i Concerts spirituels i Paris med uhyre Bifald, var atter i Italien, hvor Gluck skrev Titelrollen i sin Telemacco for ham, ligesom han siden skrev »Orpheus«-Partiet for ham, da G. var bleven engageret i Wien paa Tilskyndelse af Gluck. Lige beundret sang kan 1770 i London, derefter i Venedig, Verona, München og 1776 for Frederik II. i Potsdam.
7Guarnerius (Guarneri) er Navnet paa en af de tre mest berømte (Amati, Stradivari) Violinbyggerfamilier i Cremona. 1) Andrea, Elev af Nicolo Amati, arbejdede omtrent 1650—95. Hans Instrumenter kunne dog ikke maale sig med den nedenfor nævnte Brodersøn, Giuseppe Antonio's, der ere de fortrinligste af G.-Instrumenterne. — 2) Giuseppe, Søn af Andrea, arbejdede mellem 1690—1730. Hans Instrumenter, der have meget tilfælles med dem af Stradivari, ere meget ansete. — 3) Pietro, Broder til Giuseppe, arbejdede mellem 1690—1725, først i Cremona, senere i Mantua. Ogsaa hans Instrumenter nyde god Anseelse, men ere ikke saa brillante, saa glansfulde i Tonen. — 4) Pietro, en Søn af Giuseppe, Sønnesøn af Andrea, arbejdede mellem 1725—40 og brugte samme Mensur som Faderen. — 5) Giuseppe Antonio, Brodersøn af Andrea G., kaldet Guarneri del Gesu, medens hans Mærke ofte bestaaer af Tegnet IHS, f. 8. Juni 1683 i Cremona, er den berømteste af Familien, og Instrumenterne fra hans midterste og bedste Periode concurrere med de bedste af Stradivari's. Han arbejdede 1725—45. Som Forklaring for hans senere Instrumenters ringere Kvalitet fortælles det, at han levede uordentlig, at han forfaldt til Drik, eller ogsaa, at han døde i Fængsel. Her, hvor det fortrinlige Materiale ikke længere stod til hans Tjeneste, skal han have forarbejdet de mindre gode Instrumenter.
9Guenin, Marie Alexandre, f. 20. Febr. 1744 i Maubeuge, død 1814, kom 1760 til Paris og blev Elev af Capron (Violin) og Gossec (Composition), 1777 Musikintendant hos Prinsen af Condé, 1778 Medlem af Hofkapellet, 1780—1800 Soloviolinist ved den store
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.