Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 530
Scan 530
Nordisk musik-lexikon, 1888
18 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1han begyndte som Syngelærer, 1851 blev Lærer i Composition, holdt de historiske og æsthetiske Forelæsninger og 1872 som Directeur afløste Lauro Rossi, der overtog den kongel. Musikskole i Neapel. Desuden var M. 1859—69 Concertmester ved La Scala-Theatret, ved hvilket han 1854—55 endog havde været Directeur, han var i flere Aar Redacteur af den 1845 stiftede Gazetta musicale di Milano, han oversatte paa Italiensk Garcia's Sangskole, Fétis's Harmonilære, Panofka's Abécédaire vocal m. m., udgav paany Asiolis Princetof elementari di musica og skrev en Udsigt over Oldtidens Musik og en i Manuscript efterladt Afhandling om Musikens Æsthetik. one of two readings
2han begyndte som Syngelærer, 1851 blev Lærer i Composition, holdt de historiske og æsthetiske Forelæsninger og 1872 som Directeur afløste Lauro Rossi, der overtog den kongel. Musikskole i Neapel. Desuden var M. 1859—69 Concertmester ved La Scala-Theatret, ved hvilket han 1854—55 endog havde været Directeur, han var i flere Aar Redacteur af den 1845 stiftede Gazetta musicale di Milano, han oversatte paa Italiensk Garcia's Sangskole, Fétis's Harmonilære, Panofka's Abétédairé vocal m. m., udgav paany Asiolis Princetof elementari di musica og skrev en Udsigt over Oldtidens Musik og en i Manuscript efterladt Afhandling om Musikens Æsthetik. one of two readings
4Mécanisme, det franske Udtryk for Instrumentpillets Technik.
5Mechanik kaldes Musikinstrumenternes mere eller mindre complicerede indvendige Indretning, navnlig i Claver, Orgel, Orchestriion osv.
7Medesimo tempo, samme Tempo (smlign. L'istesso tempo).
8Mediant, Mellemtone (mellem Tonica og Dominant), det tredie Trin i den diatoniske Tonestige, Tertsen til Tonica, altsaa i C-dur e. Submediant eller Undermediant er den under M. liggende Tone (d). Ogsaa den paa M. hvilende Treklang, altsaa i C-dur e, g, h benævnes tids M.
10Meerens, Charles, f. 26. Dec. 1831 i Brügge, uddannedes som Violoncellist, 1855 i Conservatoriet i Bryssel under Fr. Servais, gjorde 1857—62 Concertrejser, hvorefter han indtraadte i Faderens Forretning (Claver- og Harmonium-Magasin) i Bryssel, fordybede sig i akustiske Undersøgelser og udgav flere Skrifter (Le Métromètre etc. 1859, Instruction élémentaire de calcul musical 1864, Phénomènes musico-physiologiques 1868, et Par om Le diapason m. m.).
12Meerts, Lambert Joseph, anseet Violinlærer, (fra 1835) ved Conservatoriet i Bryssel, hvor han er f. 6. Jan. 1800 og døde 12. Mai 1863, havde studeret nogle Aar i Paris, da han 1828 i Bryssel indtraadte i Orchester og snart blev Soloviolinist. Hans Studieværker Mécanisme du Violon og andre have nydt megen Anerkendelse.
14Mehlig, Anna, ypperlig Pianistinde, f. 11. Juli 1846 i Stuttgart, her Elev af Lebert, senere af Liszt i Weimar, erhvervede sig ved Concertoptræden i Tydkland, England og 1869—70 i Amerika et anseet Navn. En halv Snes Aar senere giftede hun sig med en Kjøbmand Falk i Amsterdam, hvor hun fremdeles har medvirket i Kammermusik-opførelser.
16Méhul, Étienne Nicolas, fremragende Operacomponist, f. 22. Juni 1763 i Givet i Ardennerne, død 18. Oct. 1817 i Paris, besørgede, ti Aar gammel, en Organisttjeneste i sin Fødeby, 1778 en lignende i Klosteret Lavalidieu, hvor han var bleven optaget, men hvorfra han gik til Paris. Her lykkedes det ham at ernære sig ved Musikundervisning og at faae Adgang til Gluck, som tog sig af ham. Efter tre Operaforsøg, som vare foreviste Gluck, skrev M. en fjerde Opera Alonso et Cora, som, efterat han havde havt Held med en Vocalcomposition i Concert spirituel 1783, antoges af den store Opera. Den blev dog først opført 1791, efterat en anden Opera af M. Euphrosine et Conradin Aaret før havde gjort Lykke paa Opéra comique. En ny Opera Stratonicie fulgte 1792, og efter de med større og mindre Held opførte Værker Le jugement de Paris (Ballet) og Operaerne Le jeune sage et le vieux fou 1793, Horatius Coelès, Phrosine et Milidor, La one of two readings
17Méhul, Étienne Nicolas, fremragende Operacomponist, f. 22. Juni 1763 i Givet i Ardennerne, død 18. Oct. 1817 i Paris, besørgede, ti Aar gammel, en Organisttjeneste i sin Fødeby, 1778 en lignende i Klosteret Lavalidieu, hvor han var bleven optaget, men hvorfra han gik til Paris. Her lykkedes det ham at ernære sig ved Musikundervisning og at faae Adgang til Gluck, som tog sig af ham. Efter tre Operaforsøg, som vare foreviste Gluck, skrev M. en fjerde Opera Alonso et Cora, som, efterat han havde havt Held med en Vocalcomposition i Concert spirituel 1783, antoges af den store Opera. Den blev dog først opført 1791, efterat en anden Opera af M. Euphrosine et Conradin Aaret før havde gjort Lykke paa Opéra comique. En ny Opera Stratonicé fulgte 1792, og efter de med større og mindre Held opførte Værker Le jugement de Paris (Ballet) og Operaerne Le jeune sage et le vieux fou 1793, Horatius Cocles, Phrosine et Milidor, La one of two readings
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.