Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 552
Scan 552
Nordisk musik-lexikon, 1888
18 lines. Read by computer on 12 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Mixtur (lat. Mixtura, fransk Mixture eller Plein jeu), den mest brugte af alle Orgelets blandede Stemmer, en Forbindelse af flere i Treklangsintervaller stemte aabne Flejtestemmer af Principalmensur med en Taste. De medklingende Toner combineres paa forskjellig Maade, f. Ex. Kvint og Decima, Terts, Kvint og Octav. Tre er nu gjerne det mindste, sex det største Antal Piber, som forbindes med en Taste.
3Mizler, Lorenz Christoph, Musikforfatter, f. 1711 i Würtemberg, død 1778 i Warschau, havde, medens han 1731—34 studerede Philosophi i Leipzig, Undervisning i Musik af J. S. Bach, blev Magister, holdt Forelæsninger over Mathematik, Philosophi og Musik, kom 1743 til Polen, blev ved Hoffet i Warschau adlet som Mizler von Kolof og blev 1747 Dr. med. ved Universitetet i Erfurt. M. var en af de første, der udgav en Slags Musiktidende »Neu eröffnete musikal. Bibliothek oder gründliche Nachricht von musical. Schriften und Büchern« (1736—54). Foruden flere Skrifter, Afhandlinger og nogle Compositioner uden Betydning (Oder, Suiter, Flejtesonater) haves af M. en meget rost Oversættelse af Fux's Gradus ad Parnassum (»G. ad P. oder Anführung zur regelmässigen musikalischen Komposition«, 1742).
5M. M. (med tilsojet Node og Tal) betyder Mälzels Metronom.
7Mockwitz, Friedrich, f. 1785 i Sachsen, død 1849 i Dresden, hvor han var Lærer i Claver og Sang, er bekjendt for sine gode Claverarrangementer af klassiske Instrumentalværker og nævnes som den første, der publicerede disse paa denne Maade.
9Moderato (ital.), maadeholdende, en Tempobetegnelse mellem Allegretto og Allegro og saaledes ikke forskjellig fra Allegro moderato.
11Moderne, Jacques, paa Grund af sin sjeldne Storrelse kaldet Grand Jacques, Kirkecapelmester i Lyon, hvor han 1532—58 havde et Nodetrykkeri, fra hvilket der især udgik Værker af franske Contrapunktister samt 4—6-stemmige Chansons og Motetter af ham selv.
13Modulatio, ogsaa Modulus og Modulamen, betyder paa Titler fra 16. Aarh. det samme som Motet.
15Modulation er Overgangen fra en Toneart til en anden, moderne udtrykt: Vexling af Tonalitet, Hovedklangbetydningens Overførelse paa en anden Klang. Man skjeller mellem M. og Bortvigelse (Ausweichung), hvorved kun forstaes det flygtige Brud med Tonaliteten, til hvilken der dog strax vendes tilbage. Saaledes findes i Sonatesatsernes Themaer meget hyppig Bortvigelser, medens en egentlig M. først anvendes ved Indtrædelsen af det andet Thema, som regelmæssig staer i en anden Toneart. Forøvrigt staer i det som en Helhed udarbejdede musikalske Kunstværk ogsaa de Partier, der ikke bevege sig i Hovedtonearten, i Afhængighedsforhold til denne. Disse andre Tonearter have deres ejendommelige Betydning ved Forholdet til Hovedtonearten, saa at et Tonestykkes Modulationer som Tonalitetskridt gaae ind under en lignende Betragtning som Klangfølger (Harmoniskridt). Nyere Skrifter om M. ere Dräseke's »Anweisung zum kunstgerechten Moduliren«, 1876, og Riemann's »Systematische Modulationslehre«, 1887.
17Modus, Toneart, f. Ex. M. lydius, den lydiske Toneart. — Hos de ældre Mensuraltheoretikere brugtes M. om et rhythmisk
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.