Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 564
Scan 564
Nordisk musik-lexikon, 1888
7 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1hans Hustru, med hvem han forøvrigt levede i bedste Forstaelse, neppe var nogen god Husholder, var idelig trykket af Indtægternes Knaphed og Usikkerhed, og hans meget tarvelige Begravelse i Frijord medførte, at man senere, da Geniets Grav eftersøgtes, aldrig nøjagtig fandt Stedet. Et Mindesmærke sattes ham 5. Dec. 1859 paa Kirkegaarden; i Salzburg var 1841 rejst et smukt Monument.
3Forbavset betrager man den Rigdom, som blev efterladt af dette Barn, der vakte Verdens Beundring, af denne unge Mand, som døde, medens han endnu forgjæves søgte et passende Udkomme og Forstaelse af sine herligste Værkers Betydning. Et Par Aar før sin Død fik han i Wien Afslag paa sin Ansegnings om en Stilling som anden Capelmester, efterat man havde beundret ham i Berlin, og først paa Dødslejet erfarede han sin Udnævnelse til Capelmester ved Stephanskirken. Med uovertræffeligt Mesterskab beherskede M. de musikalske Udtryksmidler og Former. Ynde, Inderlighed og ædel Skjønhed næer hos ham sit højeste Udtryk, hans Humor er ikke saa udpræget som Haydn's, Beethovens næsten vrede Alvor er ham fremmed. Hans Stil er en beundringsværdig Sammensmelting af Italienernes sandseberusende Melodifylde med tydsk Grundighed og harmonisk Dybde. Som beslægtede Naturer møde os senere Schubert og Mendelssohn, der ogsaa havde en kort Levetid, og som ligeledes forbavse os ved den overvældende Productivitet, den klare og flydende Stil, den melodiske og harmoniske Rigdom. Men i Alsidighed er M. uopnaaet. Baade paa Operaens, Kirke-, Orchester- og Kammermusikens Omraade betegner M. et Fremskridt, og han har paa alle Omraaderne skabt Mesterværker af uforgjængelig Skjønhed. De reformatoriske Ideer, som Gluck bragte til Gyldighed i de fra den græske Oldtidsmythe henteide tragiske Æmner, overførte M. paa Æmner fra det virkelige Liv, og han skabte Mønstertyper af vidtrækkende Betydning. Det første Aarhundrede, der er henrundet siden disses Fremkomst, har ikke taget paa dem. I Musiken til »Figaro«, »Don Juan«, Cosi fan tutte, »Tyrlefløjten«, er der i Grunden Intetsomhelst, som den Dag idag kan siges at være forældet og overlevet. one of two readings
4Forbavset betrager man den Rigdom, som blev efterladt af dette Barn, der vakte Verdens Beundring, af denne unge Mand, som døde, medens han endnu forgjæves søgte et passende Udkomme og Forstaelse af sine herligste Værkers Betydning. Et Par Aar før sin Død fik han i Wien Afslag paa sin Ansegnings om en Stilling som anden Capelmester, efterat man havde beundret ham i Berlin, og først paa Dødslejet erfarede han sin Udnævnelse til Capelmester ved Stephanskirken. Med uovertræffeligt Mesterskab beherskede M. de musikalske Udtryksmidler og Former. Ynde, Inderlighed og ædel Skjønhed næer hos ham sit højeste Udtryk, hans Humor er ikke saa udpræget som Haydn's, Beethovens næsten vrede Alvor er ham fremmed. Hans Stil er en beundringsværdig Sammensmelting af Italienernes sandseberusende Melodifylde med tydsk Grundighed og harmonisk Dybde. Som beslægtede Naturer møde os senere Schubert og Mendelssohn, der ogsaa havde en kort Levetid, og som ligeledes forbavse os ved den overvældende Productivitet, den klare og flydende Stil, den melodiske og harmoniske Rigdom. Men i Alsidighed er M. uopnaaet. Baade paa Operaens, Kirke-, Orchester- og Kammermusikens Omraade betegner M. et Fremskridt, og han har paa alle Omraaderne skabt Mesterværker af uforgjængelig Skjønhed. De reformatoriske Ideer, som Gluck bragte til Gyldighed i de fra den græske Oldtidsmythe henteide tragiske Æmner, overførte M. paa Æmner fra det virkelige Liv, og han skabte Mønstertyper af vidtrækkende Betydning. Det første Aarhundrede, der er henrundet siden disses Fremkomst, har ikke taget paa dem. I Musiken til »Figaro«, »Don Juan«, Cosi fan tutte, »Tyrlefløjten«, er der i Grunden Intet som helst, som den Dag idag kan siges at være forældet og overlevet. one of two readings
6Mozarts Værker ere i den 1876 af Breitkopf & Härtel i Leipzig paabegyndte, første fuldstændige, kritiske Udgave inddelt i 24 Serier. Af disse indeholde 1—4 Kirkemusik, nemlig 15 firstemigge Messer med forskjellig Instrumentallegdsagelse, 9 Offertorier, 4 Litanier, 4 Kyrie, 2 Vesper, 2 Tantum ergo, 2 Motetter (Ave verum corpus, firstem. med 2 Violiner, Bratsch, Orgel og Bas; Exultate for Sopran med Strygekvartet, to Oboer, to Horn), 3 Regina coeli, Dixit et Magnificat, en Psalm, 2 Hymner, Cantaten Davide penitente, et Graduale, 2 smaa Cantater (»Die Maurerfreude«, »Freimaurerc.«), Oratoriet La Beatulia liberata i to Afdelinger, Passionscantaten »Grabmusik«, 1 Miserere, 1 Madrigal, 1 Antiphone, Veni sancte spiritus, tre Arier. Serie 5, Theatermusik (Operaer m. m.), indeholder foruden den saakaldte »Syvstjerner« (»Idomeneo«, »Bortførelsen«, »Figaro«, »Don Juan«, Cosi fan tutte, »Tyrlefløjten«, »Titus«) Operaerne La finta semplice, Mitridate, Lucio Silla, La finta Giardiniere, hver i 3 Acter, den tyske Opera Zaide i 2 Acter, »Der Schauspieldirector« i 1 Act, første Del af det gejstlige Syngespil i 3 Dele »Die Schuldigkeit des ersten Gebotes«, Apollo et Hyacinthus, latinsk Syngespil, det tyske Sangspil »Bastien« und »Bastienne«, den theatralske Serenade Ascanio in Alba
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.