Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 621
Scan 621
Nordisk musik-lexikon, 1888
5 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Operaer til Modena, Parma, Venedig og Rom, af hvilke Il marchese di Tulipano hurtig gjorde P. berømt i Europa. Da endelig hans L'idolo Cinese gjorde stor Lykke i Neapel, hvor Piccini dengang havde naaet sin Berømmelses Tinde, blev P. regnet blandt Italiens største Componister. Skjøndt Piccini snart efter gik til Paris, var P. dog ikke længe uden farlige Rivaler, saasom Cimarosa og den fra England hjemvendte Guglielmi. I Kampen mod disse skal P. ikke have været nøjeregnerende med de anvendte Midler og Intriger. Paa Opsordring af Katharina II kom P. 1776 til St. Petersborg, hvor han blev til 1784 og skrev 10 Operaer, hvoraf Il Barbieri di Siviglia, og mange Cantater og Claversager. P.'s Barberie blev senere i Italien og overalt saa yndet, at det blev anseet for et frækt og taabeligt Vovestykke, da Rossini kom med sin Musik til samme Text. Hjemkommen til Neapel udnævntes P. til Hofcapelmester, og han skrev endnu flere Operaer, hvoraf La molinara, Nina og I Zingari in fiera hørte til hans bedste og mest yndede. Under Revolutionen 1799 lykkedes det P. at beholde sin Capelmesterplads som den republikanske Regjerings Directeur for Nationalmusiken. Dette skaffede ham den gjenindsatte Konges Unnaade i to Aar. Napoleon Bonaparte, som var en stor Ynder af P.'s Musik, udbad sig 1802 af Kongen, at P. maatte komme til Paris og organisere hans Capel. Misundelse og Modstand gjorde ham den nye Stilling mindre behagelig, og da hans Opera Proserpina 1803 ikke gjorde videre Lykke i Paris, ønskede han at rejse hjem til sin Familie. Han fik sin tidligere Stilling igjen, men da Bourbonerne 1815 vendte tilbage, kunde han ikke holde Balancen mere ligeoverfor de skiftende Magthavere; Pladsen blev ham fratagen. Der tilstodes ham dog en Pension, men han hævede den ikke mange Maaneder. Foruden næsten 100 Operaer skrev P. et næsten ligesaa stort Antal mindre Arbejder for Theatret (Balletter, Intermezzi, Farcer, Cantater, indlagte Scener og Arier osv.), et Par Oratorier, 2 Requiem'er, 3 store Orchestermesser, 30 mindre Messer, et Tedeum for Dobbeltchor, et femstemmt Miserere med obl. Bratsch og Violoncel m. m. samt en Mængde Instrumentalmusik (12 Orchestersymphonier, 6 Claverconcerter, 12 Claverkvartetter, 6 Strygekvartetter, en Sonate og en Concert for Harpe m. m.) — en utrolig Frugtbarhed. Skrifter om P. haves af I. F. Arnold 1810, Jagliardo og Le Sueur 1816, Quatremère de Quincy 1817, Schizzi 1833 og A. one of two readings
2Operaer til Modena, Parma, Venedig og Rom, af hvilke Il marchese di Tulipano hurtig gjorde P. berømt i Europa. Da endelig hans L'idolo Cinese gjorde stor Lykke i Neapel, hvor Piccini dengang havde naaet sin Berømmelses Tinde, blev P. regnet blandt Italiens største Componister. Skjøndt Piccini snart efter gik til Paris, var P. dog ikke længe uden farlige Rivaler, saasom Cimarosa og den fra England hjemvendte Guglielmi. I Kampen mod disse skal P. ikke have været nøjeregnerende med de anvendte Midler og Intriger. Paa Opsordring af Katharina II kom P. 1776 til St. Petersborg, hvor han blev til 1784 og skrev 10 Operaer, hvorfra Il Barbieri di Siviglia, og mange Cantater og Claversager. P.'s Barbera blev senere i Italien og overalt saa yndet, at det blev anseet for et frækt og taabeligt Vovestykke, da Rossini kom med sin Musik til samme Text. Hjemkommen til Neapel udnævntes P. til Hofcapelmester, og han skrev endnu flere Operaer, hvorfra La molinara, Nina og I Zingari in fiera hørte til hans bedste og mest yndede. Under Revolutionen 1799 lykkedes det P. at beholde sin Capelmesterplads som den republikanske Regjerings Directeur for Nationalmusiken. Dette skaffede ham den gjenindsatte Konges Unnaade i to Aar. Napoleon Bonaparte, som var en stor Ynder af P.'s Musik, udbad sig 1802 af Kongen, at P. maatte komme til Paris og organisere hans Capel. Misundelse og Modstand gjorde ham den nye Stilling mindre behagelig, og da hans Opera Proserpina 1803 ikke gjorde videre Lykke i Paris, ønskede han at rejse hjem til sin Familie. Han fik sin tidligere Stilling igjen, men da Bourbonerne 1815 vendte tilbage, kunde han ikke holde Balancen mere ligeoverfor de skiftende Magthavere; Pladsen blev ham fratagen. Der tilstodes ham dog en Pension, men han hævede den ikke mange Maaneder. Foruden næsten 100 Operaer skrev P. et næsten ligesaa stort Antal mindre Arbejder for Theatret (Balletter, Intermezzi, Farcer, Cantater, indlagte Scener og Arier osv.), et Par Oratorier, 2 Requiem'er, 3 store Orchestermesser, 30 mindre Messer, et Tedeum for Dobbeltchor, et femstemmt Miserere med obl. Bratsch og Violoncel m. m. samt en Mængde Instrumentalmusik (12 Orchestersymphonier, 6 Claverconcerter, 12 Claverkvartetter, 6 Strygekvartetter, en Sonate og en Concert for Harpe m. m.) — en utrolig Frugtbarhed. Skrifter om P. haves af I. F. Arnold 1810, Jagliardo og Le Sueur 1816, Quatremère de Quincy 1817, Schizzi 1833 og A. one of two readings
4Paganini, Niccolo, den berømtesten Violinvirtuos, der har existeret, f. 27. Oct. 1782 i Genua, død 27. Mai 1840 i Nizza, Søn af en uformuende Kjøbmand, som uden væsentlig Dannelsel havde Sands for Musik, tidlig selv lært Drengen at spille Mandolin og snart satte ham i Skole hos Violinisten, Capelmester G. Costa i Genua. Drengen spillede tidlig offentlig, især i Kirkeconcerter og blev 1795 sendt til den berømte Alessandro Rolla i Parma, hvor dog Fader's Lærer, Ghiretti, særlig uddannede ham som Violinspiller. P. var en saa ejendommelig og selvstændig Natur, at han dog vistnok for en stor Del kan siges at have opnaaet sit Mesterskab ved Selvstudium. Med Faderen besøgte han de fleste Byer i Øvreitalien og gjorde Opsigt ved sit Spil, men Faderens Strenghed var ham altfor besværlig, og 1798 vendte han en skjøn Dag ikke tilbage fra Lucca, hvor han for første Gang var mødt paa egen Haand og havde
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.