Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 648
Scan 648
Nordisk musik-lexikon, 1888
4 lines. Read by computer on 9 September 2026. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Passy ved Paris, fik først 1742 Samtykke af Faderen, der selv var Musiker, til ogsaa at blive Musiker og sendtes til Conservatorio Sant' Onofrio i Neapel, hvor han blev en kjær Elev af Leo og Durante. 1754 debuterede han med Operaen Le donne dispettose, hvorefter fulgte en Række Operaer, hvis Antal hans Biograph Ginguené opgiver til 133; Fétis har Navnene paa 80, Florimo fandt Partiturerne af 22 andre hos en Handlende i Neapel og erhvervede disse til Conservatoriets Bibliothek. 1756 giftede P. sig med Sangerinden Vincenza Sibilla, der var hans Elev, men hvem han ikke senere tillod at betræde Scenen. Exempeløs Lykke gjorde 1760 i Rom den komiske Opera Cecchina eller La buona figliuola, som gik Europa rundt og fik Jomellis ubetingede Roes. Den var skrevet i 3 Uger. P. var den første, som skrev omfangsrigere, at flere Scener sammensatte Finaler med vekslende Tempo og Takt; han udvidede ogsaa Duetterns Form og gav den mere dramatisk Sving. Da man 1773 i Rom hævede Anfossi, hvem P. var meget overlegen, paa hans Bekostning, blev han syg derover og kom ikke mere til Rom. Et Vendepunkt i hans Liv bragte Aaret 1776, da han paa Maria Antoinettes Opfordring med Hustru og Børn tog Ophold i Paris, hvor han skulde skrive franske Operaer og have fri Bolig og 6000 francs aarlig. Flytningen fik han betalt. Marmontel bearbejdede nogle Texter af Quinault for P., der med Iver studerede det ham nye Sprogs Prosodi. Den første Frugt af disse Anstrengelser var Roland 1778. P. skildres som en hæderlig Charakter, han var godmodig, flittig, levede lykkelig for sin Familie, havde ikke Sands for Intriger, anerkendte villig sine Rivalers Begavelse og vidste neppe Besked om den Iver, hvormed et Parti arbejdede for at hæve ham paa Glucks Bekostning og hævde den italienske Operas Fortrin. I Striden mellem Piccinisterne og Gluckisterne forholdt P. sig ganske passiv, og hans Modstandere kunde ikke hindre, at Roland gjorde overordentlig Lykke. Endnu solidere Triumphere fejrede P., da man i samme Aar engagerede italienske Sangere; som skiftende med de franske skulde optræde paa den store Opera. P. blev Directeur for Italienerne og opførte sine bedste Værker Le finite gemelle, Cecchina, La buono figliuola maritata og Il vago dispressato. De franske Operaer af P. Phaon, opført i Choisy 1778 paa en Rejse, Hoffet gjorde, Le fat mépris (Il vago dispressato paa Fransk) paa Comédie italienne 1779 og navlig Atys paa store Ópera 1780 bleve mindre varmt modtagne, og da man havde overdraget baade Gluck og P. at componere Iphigénie en Tau- ride, og Glucks, som 1779 blev først opført, havde gjort Furore, var P. saa uklog at udeske en Sammenligning ved at lade sin Iphigénie opføre 1781. Det var vel ikke noget Nederlag, men P. havde trukket det korteste Straa. I Stedet for Gluck, som var rejst til Wien, fik han en ny Rival i Sacchini. Med Adèle de Ponthieu 1781 og Didon (et af hans fortrinligste Arbejder), Le dormeur éveillé, Le faux lord, alle tre 1783, hævdede P. endnu fuldstændig sit store Navn, men med Lucette, Diana et Endymion, begge 1784, Pénélope 1785 og Le mensonge officieux 1787 havde han ikke længere Held, og tre nye Partiturer (L'enlèvement des Sabines, Clytemnestre og en Omarbejdelse af Adèle) kom slet ikke til Anvendelse.
3P. var 1784 bleven Lærer ved École royale de chant et de déclamation, men Revolutionen 1789 berøvede ham denne Stilling
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.