Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 923
Scan 923
Nordisk musik-lexikon, 1888
9 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Wien og 1869 til St. Petersborg som Lærer ved Conservatoriets, men vendte nogle Aar efter tilbage til Leipzig. Man har af W. mange Claveversager og Sange (»Britannias Harfe« Op 33, tydsk og slaviske Duetter Op. 59, 66, 68 osv.), ogsaa Sange for flere Stemmer og Orgelsager.
3Winterfeld, Carl Georg August Vivigens von, værdifuld Musikforsatter, f. 28. Jan. 1784 i Berlin, død 19. Febr. 1852 smst., blev 1811 »Kammergerichtsassessor« i Berlin, 1816 »Oberlandesgerichtsrath« i Breslau, tillige Custos for Universitetsbibliotekets Musikafdeling, 1832 »Obertribunalrath« i Berlin og pensioneredes 1847. En rig Samling af gammel Musik efterlod han som Gave til Biblioteket i Berlin. Skrifter af W. ere: »Johannes Perluigi von Palestrina« (1832, med kritiske Bemærkninger om Baini's »Palestrina«), »Johannes Gabrieli und sein Zeitalter« (1834, 2 Bind Text og 1 med Musikbilag; regnes for det interessanteste af hans Skrifter), »Der evangelische Kirchengesang und sein Verhältniss zur Kunst des Tonsatzes« (1843—1847, 3 tykke Bind i stort Quartformat, et Hovedværk paa sit Omraade), »Ueber C. F. C. Fasch's geistliche Gesangswerke« 1839, »Dr. Martin Luthers deutsche geistliche Lieder« 1840. »Ueber Herstellung des Gemeinde- und Chorgesangs in der evangelischen Kirche« 1848, »Zur Geschichte heiliger Tonkunst« 1850—52 i 2 Dele og enkelte Afhandlinger.
5Winter-Hjelm, Otto, f. 8. Oct. 1837 i Christiania (Søn af den som juridisk Forfatter bekjendte Høiesteretsassessor Claus Winter Hjelm, der døde 1871) blev Student 1855, men valgte 1857 Musiken og studerede dels i Leipzig, dels i Berlin hos Kullak og Wuerst og blev 1874 Organist ved Trefoldighedskirken i Christiania, hvor han en halv Snes Aar havde levet som Musiklærer. W. ledede nogen Tid det philharmoniske Selskabs og efter dets Opløsning egne Symphoniconcerter og har givet flere Kirkeconcerter. Som Componist har han gjort sig bemærket med 2 Symphonier, med nogle udkomne Claveerstykker, 72 lette Forspil for Orgel, flere Hester Sange med Claveer (5 Sange for Bas, 6 Viser, en Cyclus »Skog och Sjö«, Sex svenske Digte, flere spredte enkelte Sange, 12 Sangstudier og flere) og enkelte Sange for 3 og 4 Stemmer. Ogsaa haves af W. en Claveerskole, en Orgelskole, 50 let udsatte Psalmemelodier, 46 norske Fjeldmelodier for Claveer m. m one of two readings
6Winter-Hjelm, Otto, f. 8. Oct. 1837 i Christiania (Søn af den som juridisk Forfatter bekjendte Høiesteretsassessor Claus Winter Hjelm, der døde 1871) blev Student 1855, men valgte 1857 Musiken og studerede dels i Leipzig, dels i Berlin hos Kullak og Wuerst og blev 1874 Organist ved Trefoldighedskirken i Christiania, hvor han en halv Snæs Aar havde levet som Musiklærer. W. ledede nogen Tid det philharmoniske Selskabs og efter dets Opløsning egne Symphoniconcerter og har givet flere Kirkeconcerter. Som Componist har han gjort sig bemærket med 2 Symphonier, med nogle udkomne Claveerstykker, 72 lette Forspil for Orgel, flere Hester Sange med Claveer (5 Sange for Bas, 6 Viser, en Cyclus »Skog och Sjö«, Sex svenske Digte, flere spredte enkelte Sange, 12 Sangstudier og flere) og enkelte Sange for 3 og 4 Stemmer. Ogsaa haves af W. en Claveerskole, en Orgelskole, 50 let udsatte Psalmemelodier, 46 norske Fjeldmelodier for Claveer m. m one of two readings
8Viola, som nu bruges ensbetydende med Alto og Bratsch (see B.), er ogsaa Navn paa Middelalderens vigtigste Strygeinstrument, som nedstammede fra den tostregende østerlandske Rebab (kaldes ogsaa Rubeba, Ribeba, Rubella, Ribeca m. m.), fra den senere Rebec med 3 Streng, og som med mange Modificationer gik under en Mængde Navne, saasom Viella, Vitula, Vistula, Vihuela, Fidula, Fidel, Gigue, Geige og andre. En egen Art V. var det i 16—18. Aarh. gjængse Strygeinstrument med mange Streng, ogsaa kaldet Lyre. Strengene laae dels over Gribbebrædet, der ligesom Guitaren var inddelt i Rum, dels ved Siden deraf. V. bastarda var større, V. da gamba mindre, 6 eller 7 Streng laae over, ligesaa mange i Enklang med disse stemte Resonantsstrenger under Gribbebrædet. V. d'amore (Viole d'amour) var construeret ligesaa og af Størrelse som en stor Bratsch. V. pomposa, som J. S. Bach construerede, hørte ikke til de gamle Violaer, men stod midt imellem Bratsch og Violoncel og havde 5
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.