Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 924
Scan 924
Nordisk musik-lexikon, 1888
12 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Strenge C G d a e. Bachs 6. Suite for Violoncel er egentlig skrevet for V. pomposa. V. da spalla (Skulderviola) var en lidt større Afart af V. da braccia (Armviola, Bratsch). Det var væsentlig af de gamle Strygeviolaer, at Tyroler og Cremoneser Mestrene efterhaanden gjennem en Række Forsøg og Modificationer udviklede vor nuværende Violin. Denne overtog den højest Stemme i Sammenspillet med Violaerne, og snart begyndte man at bygge ogsaa større Instrumenter efter Violinmodellen, først Bratschen, saa Violoncellen, og denne begyndte med det 18. Aarh. at vinde Terrain, medens Gamben dog endnu holdt sig som concerterende Instrument. Violaerne dannede to Hovedgrupper: V. da braccio, der spilles som nu Violinen og Bratschen, samt V. da gamba, som holdtes mellem Knæene, tydsk »Kniegeige« eller kun »Gambe«. De gamle Violaer vare meget forskjellige fra de nyere Strygeinstrumenter, de vare meget smallere, næsten spisse op imod Halsen og meget bredere i den modsatte Ende, Dæk og Bund vare ikke hvælvede, men Sidestykkerne vare højere, Sideudskjæringerne vare halvkredsformede, Lydhullerne (F-Hullerne) ligeledes. Alle Arter havde 6 Strenge, kun Discantviola havde i Frankrig 5 Strenge og kaldtes derfor Quinton eller Quinte, og Stemningen var følgende: one of two readings
2Strenge C G d a e. Bachs 6. Suite for Violoncel er egentlig skrevet for V. pomposa. V. da spalla (Skulderviola) var en lidt større Afart af V. da braccia (Armviola, Bratsch). Det var væsentlig af de gamle Strygeviolaer, at Tyroler og Cremoneser Mestrene efterhaanden gjennem en Række Forsøg og Modificationer udviklede vor nuværende Violin Denne overtog den højest Stemme i Sammenspillet med Violaerne, og snart begyndte man at bygge ogsaa større Instrumenter efter Violinmodellen, først Bratschen, saa Violoncellen, og denne begyndte med det 18. Aarh. at vinde Terrain, medens Gamben dog endnu holdt sig som concerterende Instrument. Violaerne dannede to Hovedgrupper: V. da braccio, der spilles som nu Violinen og Bratschen, samt V. da gamba, som holdtes mellem Knæene, tydsk »Kniegeige« eller kun »Gambe«. De gamle Violaer vare meget forskjellige fra de nyere Strygeinstrumenter, de vare meget smallere, næsten spisse op imod Halsen og meget bredere i den modsatte Ende, Dæk og Bund vare ikke hvælvede, men Sidestykkerne vare højere, Sideudskjæringerne vare halvkredsformede, Lydhullerne (F-Hullerne) ligeledes. Alle Arter havde 6 Strenge, kun Discantviola havde i Frankrig 5 Strenge og kaldtes derfor Quinton eller Quinte, og Stemningen var følgende: one of two readings
4Discantviola. Alt. og Tenorviola. Basviola (Gambe).
6Strengene laae temmelig nær ved hinanden, Gribbrædet var inddelt i Rum, og Stolens ringe Runding gjorde Spillet paa en enkelt Streng vanskeligt, hvormod Accordspillet derved lettedes. Ældre gode Violaer ere ofte af dygtige Arbeidere lavede om til Violiner og Violonceller, hvilket tidt har givet Forskere Anledning til Feiltagelser.
8Violetta (ital. »lille Viola«) var Navnet paa Discantviolaen. Ogsaa forst d man ved V. de mindre Violaarter med 3 eller 4 Streng, som især byggedes i Tydkland i 16. og 17. Aarh. V. piccola kaldtes Violinen, da den begyndte at blive almindeligere. Jevnlig satte man alla francese til, ikke fordi den var opfundet i Frankrig, men fordi den først kom til Ære i Frankrig, hvor der allerede mod Enden af 16. Aarh. blev anskaffet Tyroler Violiner til Hofmusikerne.
10Violin (ital. Violino, fransk Violon), det nu overalt bekjendte Strygeinstrument, som med sine Slægtinge (Bratsch, Violoncel, Contrabas), der beherske det dybere Toneleie, ganske har fortrængt alle andre Strygeinstrumenter og er Orchestrets Hovedinstrument. Skjændt V. ikke er gammel, er den dog, naar man husker paa, at Bygningen af V. naaede sin største Fuldkommenhed med Begyndelsen af 18. Aarh., ældre end noget andet af vore Musikinstrumenter. Alle Forsøg paa at overgaae eller at naae Mestrene i Cremona ere forblevne uden Resultat, medens de øvrige Orchesterinstrumenter og tillige Claveer og Orgel stadig have naaet større Fuldkommenhed. (Om Afstemningen se Viola). Nogen Opfinder af V. kan ikke paageges; den arbeider sig efterhaanden frem med det 16. Aarh. og naaer ved flere Generations indvundne Erfaringer og Færdighed (Amati, Guarneri, Stradivari) paa et temmelig lille Omraade, Norditalien og Tyrol, et Høidepunkt, som ikke senere er naaet. Efter Hundreder one of two readings
11Violin (ital. Violino, fransk Violon), det nu overalt bekjendte Strygeinstrument, som med sine Slægtinge (Bratsch, Violoncel, Contrabas), der beherske det dybere Toneleie, ganske har fortrængt alle andre Strygeinstrumenter og er Orchestrets Hovedinstrument. Skjændt V. ikke er gammel, er den dog, naar man husker paa, at Bygningen af V. naaede sin største Fuldkommenhed med Begyndelsen af 18. Aarh., ældre end noget andet af vore Musikinstrumenter. Alle Forsøg paa at overgaae eller at naae Mestrene i Cremona ere forblevne uden Resultat, medens de øvrige Orchesterinstrumenter og tillige Claveer og Orgel stadig have naaet større Fuldkommenhed. (Om Afstemningen se Viola). Nogen Opfinder af V. kan ikke paageges; den arbeider sig efterhaanden frem med det 16. Aarh. og naaer ved flere Generationers indvundne Erfaringer og Færdighed (Amati, Guarneri, Stradivari) paa et temmelig lille Omraade, Norditalien og Tyrol, et Høidepunkt, som ikke senere er naaet. Efter Hundreder one of two readings
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.