Books › Nordisk musik-lexikon, 1888 › scan 925
Scan 925
Nordisk musik-lexikon, 1888
9 lines. Read by computer on 12 September 2026, twice; the two readings disagreed in places. No printed page number was found. See the scan on archive.org.
1Aars Vaklen mellem 7 og 3 Strenge blev man staaende ved 4 Streng som det mest tilfredsstillende Antal. Disse ere stemte i Quinter (e a d g) og benævnes Quint (maaskee en Reminiscents fra den femstrengete Discantviola, maaskee fordi den er Strygequartettens 5. Streng), Quart, Terts, Bas eller 1., 2., 3. og 4. Streng (Corda). Kun den dybeste Streng er overspunden. Med Flagsolettonerne har V. et Omfang af næsten 5 Octaver. — Violinnøgle er en anden Benævnelse paa G-Nøglen eller Discantnøglen. — Violino pochetto, see Pochette.
3Violoncel (ital. Violoncello, fransk Violoncelle), Diminutiv at Violone, som var Violaernes dybeste Basinstrument. Ikke længe efter, at Violinen havde faaet sin nuværende Form og Størrelse, begyndte de norditalienske Mestre at bygge det tilsvarende Basinstrument. Skjønt der allerede 1550—1600 byggedes Violonceller (af Amati, Gasparo da Salo, Magini og Andre), stod V. dog som Solo- eller concerterende Instrument længe tilbage for Gamben og anvendtes væsentligst kun til Basledsagelse af Violin- og Fløjtesonater, Arier osv. Størrelsen, som nogen Tid varierede, blev endelig fastsat af Stradivari. Tardieu, der neppe med Rette har været nævnt som Opfinder af V. (omrent 1700), har maaskee været en af de Første, der i Frankrig brugte V. som Soloinstrument. De fire Streng ere C G d a. V. stemmer altsaa en Octav dybere end Bratschen (c g d a), Noderne skrives i F-Nøglen, men i de høiere Octaver, dels i Tenor-, dels i G- (Violin-) Nøglen. Ligesom Gamben holdes ogsaa V., medens den spilles, mellem Knæene. one of two readings
4Violoncel (ital. Violoncello, fransk Violoncelle), Diminutiv at Violone, som var Violaernes dybeste Basinstrument. Ikke længe efter, at Violinen havde faaet sin nuværende Form og Størrelse, begyndte de norditalienske Mestre at bygge det tilsvarende Basinstrument. Skjønt der allerede 1550—1600 byggedes Violonceller (af Amati, Gasparo da Salo, Magini og Andre), stod V. dog som Solo- eller concerterende Instrument længe tilbage for Gamben og anvendtes væsentligst kun til Basledsagelse af Violin- og Fløjtesonater, Arier osv. Størrelsen, som nogen Tid varierede, blev endelig fastsat af Stradivari. Tardieu, der neppe med Rette har været nævnt som Opfinder af V. (omrent 1700), har maaskee været en af de Første, der i Frankrig brugte V. som Soloinstrument. De fire Strenge ere C G d a. V. stemmer altsaa en Octav dybere end Bratschen (c g d a), Noderne skrives i F-Nøglen, men i de høiere Octaver, dels i Tenor-, dels i G- (Violin-) Nøglen. Ligesom Gamben holdes ogsaa V., medens den spilles, mellem Knæene. one of two readings
6Violone, stor Viola, Contrabasso da Viola, Basviola m. m., kaldtes det til Violaafamilien hørende Instrument, som før Contrabassens Tid repræsenterede de dybeste Octaver i Orchestret. Ligesom de øvrige Violaer havde V. 6 Strenge, den stod en Octav dybere end Gamben og havde Gribebraadet inddelt i Rum.
8Viotti, Giovanni Battista, det nyere Violinspils Fader, fremragende Violincomponist, f. 23. Mai 1753 i Fontanetto i Piemont, død 10. Marts 1824 i London, var Søn af en Beslagsmed, som blæste Horn og gav sin 8-aarige Søn en lille Violin, hvorpaas Drengen næsten uden Veiledning snart spillede saaledes, at fornemme Folk tog sig af ham og skaffede ham Undervisning af Pugnani, med hvem han 1780 gjorde en stor Concertreise gennem Tyskland og Rusland og snart efter en anden til London og Paris. V. optraadte 1782—83 gjentagne Gange i Concerts spirituels, og man havde i Paris, Berlin, St. Petersborg og London aldrig hørt en saadan Violinist. En mindre stærkt besøgt Concert, V. havde givet, hvorefter en jevn Violinist gjorde meget større Lykke, havde til Følge, at V. ikke mere vilde spille offentlig. Han blev Accompagnist hos Marie Antoinette og snart efter Capelmester hos Hertugen af Soubise, aflagde et Besøg i Hjemmet, kjøbte en lidet Landeiendom til sin Fader, forsøgte sig derpaa som Opera- og Theaterleder i Paris 1787—91, men havde under Revolutionen Uheld og gik til London. Et mellem de franske Emigranter udbredt Rygte om, at V. skulde være en Agent i Revolutionens Tjeneste gjorde hans Stilling i London, hvor han forøvrigt havde fundet enthusiastisk Modtagelse, uholdbar, og han levede derfor nogle Aar paa et Landsted nævred Hamborg, beskjæftiget med
The computer misreads some letters and numbers. Where a name matters to you, read the scan.